Kimak´s Krydderurte leksikon - Gås

Ambra

Ambra Artemisia abrotanum Linné

Beskrivelse:
Ambra er en flerårig halvbusk af Kurvblomstfamilien (Asteraceae eller Compositae), som kan blive op til 1 meter høj. Bladene er fjersnitdelte med glat overside og dunet underside, spidsen er nærmest lancetformet. Planten har en lidt citronagtig duft og talrige, hvidgule blomster, der sidder samlet i klase. Frugten er en lille, uanselig brun nød.
Blomstringstid:
I Europa blomstrer ambra sent og forholdsvis sjældent og når som regel ikke at danne frø.
Udbredelse:
Ambra vokser vildt i Tyrkiet og Iran. I oldtiden satte man stor pris på dens skønne duft og helbredende virkning, og i den Katolske Kirke anvendtes den som røgelse. I dag findes den udbredt i Forasien og Sydeuropa samt enkelte steder i Mellemeuropa.
Dyrkning:
Anibra trives bedst i tør, muldrig, porøs jord på et solrigt sted. I Mellemeuropa, hvor planten ikke danner frø, foregår formeringen ved deling af ældre vækster, mens frøformering er almindelig i varmere områder. Om efteråret eller foråret skæres den gamle stængel ned, og nye, bladrige stængler skyder frem. Ambra dyrkedes tidligere i klosterhaver på grund af dens vellugt.
Jndboldsstoffer og virkning:
Ambra indeholder æterisk olie, garvestof, bitterstof, abrotanin (alkaloid med kininlignende virkning) og andre, lidet kendte stoffer. Anibrablade virker stimulerende på appetitten, fremmer fordøjelsen og har vist sig at være et fortrinligt, beroligende middel mod nervøse mave- og tarmudelser.
Anvendelse:
Kun de friske eller tørrede blade anvendes. De har en aromatisk, citronagtig duft og smager bittert. I dag forekommer ambra mest som prydplante i haven, idet man fra gammel tid ikke tillægger den nogen værdi som krydderurt, og det er faktisk en skam. Friske eller tørrede blade kan nemlig bruges i sovs til fedt kød, f.eks. svinekød, fårekød, gæs og ænder, i stedet for bynke. Også i anretninger med kvark og i salater og mayonnaise kan ambra anvendes, men da den er ret bitter i smagen, skal der kun bruges lidt ad gangen. De friske planter kan bruges i cocktails og anvendes også i likørfremstilling.
Vigtigt:
Tørrede blade skal opbevares under tætsluttende låg og beskyttet mod lys.

udskrivside