Kimak´s Krydderurte leksikon

Anis

Anis Pimpinella anisum Linné

Beskrivelse:
Anis er en etårig urt af Skærmblomst familien (Apiaceae eller Umbelliferae), som bliver omkring 1/2 m høj. Den stærkt forgrenede stængel er riflet og hul, de nederste blade er langstilkede og savtakkede, mens de øverste er fjersnitdelte uden stilk og med smalle, lancetformede afsnit. De hvide blomster sidder i sammensatte skærme. Frugten er et 3-5 mm langt, pæreformet dobbeltfrø, der ved modning deler sig i to. Alle plantedele lugter stært af anis.
Blomstringstid:
juni-august.
Oprindelse og udbredelse:
Anis har oprindeligt hjemme i det østlige Middelhavsområde og Forindien, og denne ældgamle kulturplante dyrkes nu overalt i Sydeuropa, Sovjetunionen, Indien og Mexico.
Dyrkning:
Anis trives bedst i let kalkholdig, næringsrig lerjord på et sted, hvor der er både læ og sol. Man kan så fra midten af marts til slutningen af april med en rækkeafstand på 20-30 cm. De unge planter og de underste grundblade kan ikke tåle frost. Frugten modner i begyndelsen af juli.
Indholdsstoffer og virkning:
Anis indeholder en vellugtende, æterisk olie (op til 6%), der for det meste består af anethol, samt fede olier, slim, protein, sukker og kolin. Ligesom kommen og fennikel virker anis løsnende på kramper og er desuden galdedrivende, modvirker luft i maven og fremmer mælkeproduktionen hos ammende kvinder. Den kan endvidere hæmme visse bakterieformer. I gamle dage spillede den en vigtig rolle som modgift ved forgiftninger.
Anvendelse:
De gul- eller grågrønne frø, der anvendes som krydderi, lugter krydret og har en sødlig smag. Hvis frøene er brune, er de blevet for gamle og må kasseres. De ældste optegnelser, vi har om anis, stammer fra det 15. århundrede f.K., og man ved, at de gamle ægyptere satte stor pris på dette krydderi. Anis kan bruges i bagværk, brød og leverpølse, eller til syltning af agurker, rødbeder og rødkål, men herhjemme kendes smagen bedst fra likør og Kongen af Danmarksbolsjer. En lille smule anis i frugtkompot eller svamperetter giver en meget pikant smag, og i Indien og Kina er det et meget brugt krydderi til kødretter. Desuden optræder anis i større eller mindre mængder i mange karryblandinger.
Vigtigt:
Anis skal opbevares i mørke glas med tætsluttende låg.

udskrivside