Kimak´s Krydderurte leksikon

Balsam

TILBAGE til INDEX

Balsam Tanacetum balsamita (Linné), syn. Chrysanthemum balsamita (Linné) Baillon, Balsamita mayor Desfontaines

Beskrivelse:
Balsam kommer fra Kurvblomstfamilien (Asteraceae eller Compositae) og er en flerårig, stærkt duftende plante, der kan blive op til 120 cm høj. Stænglen er kraftig og ret forgrenet, og de store, læderagtige blade er ovale og svagt takkede. De talrige blomster sidder i kvastformede skærme, og skiveblomsterne er gerne gule. Blomstringstid: juli-oktober.
Oprindelse og udbredelse:
Balsam stammer fra Forasien. Den findes vildtvoksende i Europa og dyrkedes tidligere som lægeplante.
Dyrkning:
Balsam skal have varme og sol. Formering sker ved deling af ældre planter og bør foregå hvert tredie år. Ved hyppigt at klippe planten ned, fremmes væksten af bladene, og det er deres duft af mentol, melisse og salvie, der har givet planten navn.
Anvendelse:
I gamle urtebøger anbefales balsam som virksomt middel mod hovedpine og mavelidelser og som stimulans for lever og milt. Knuste blade brugtes ved hudafskrabninger, hævelser og smertende insektbid. Herhjemme kendes den knapt nok, og det er en stor skam, for friske eller tørrede blade er et dejligt krydderi i suppe, salat og farsretter. Planten kom til Europa fra Orienten i det 16. århundrede. De pressede, velduftende blade var især yndede som bogmærke i bønnebøger. Man ved også, at den engelske Elizabeth I brugte balsam i sine gemakker og klædeskabe, hvor de udsendte en behagelig, aromatisk duft, og afkog af friske og tørrede blade var et meget brugt middel mod hoste. Hele planten tørres i skygge og ribbes for blade, som stødes til pulver og opbevares i lufttætte glas. Tørrede blade er mere aromatiske end de friske. Smagen minder lidt om mynte og salvie, og det er et fint krydderi til lammesteg, farsretter og flæskesteg, men kan også bruges i salat og frugtsuppe. Det skal anvendes med måde, 1 knivspids er nok til 4 portioner.

udskrivside