Kimak´s Krydderurte leksikon

Bredbladet timian

Bredbladet timian Thymus pulegioides Linné

Beskrivelse:
Timian er en flerårig, op til 40 cm høj plante af Læbeblomstfamilien (Lamiaceae eller Labiatae). Stænglen er træagtig med hårede kanter, og de små, ovale blade er sædvanligvis uden randhår. De ret små blomster er røde, sjældnere hvide, og de nederste blomsterkranse er ofte adskilte. Hele planten dufter stærkt aromatisk, og den er en god bifoderplante.
Blomstringstid:
maj - oktober.
Udbredelse:
Timian findes overalt i Europa og det vestlige Asien. Den forekommer især på tørre marker, i klitter og på diger. I gamle urtebøger anbefales brugen af timian på samme måde som persille til fede spiser og fiskeretter.
Dyrkning og høst:
Timian er mest aromatisk, hvis den dyrkes i sandjord, men kan også bruges som kant- eller stenhøjsplante. De friske kviste skæres af og tørrer hurtigt i skygge. Opbevares i mørke glas med tætsiuttende låg.
Indholdsstoffer og virkning:
Planten indeholder æterisk olie, der bl.a. består af cymol og thymol, flavon, fytonsider og store mængder garvestof. Det er en vigtig lægeplante med desinficerende egenskaber, og den anbefales desuden ved fordøjelses-vanskeligheder og indgår som bestanddel i hostesaft.
Anvendelse:
Som krydderi anvendes de tørrede blade. Timian har en stærkt aromatisk duft og krydret, lidt syrlig-bitter smag. Den anvendes på samme måde som ægte timian til fede spiser, men kan også bruges til:
Restekød i fad:
En rest kogt oksekød, Ca. 400 g, 2 spsk. olie, 2 fed hvidløg, 2 spsk. hakket persille, V2 tsk. tørret timian, 8 tomater, 4 spsk. revet ost, 2 spsk. rasp, salt og peber.
Et ildfast fad gnides med olie og hvidløg, i bunden lægges skiver af tomat drysset med persille og salt. Kødet skæres i småstykker, lægges over og drysses med timian, persille, hvidløg, salt og peber. Endnu et lag tomatskiver lægges over sammen med resten af persille og hvidløg. Det hele drysses med revet ost og rasp og sættes i en 2250 varm ovn i 20 min.
Andre arter:
Vildtvoksende herhjemme findes foruden bredbladet timian også smalbredet timian (T. serpyllum Linné), der anvendes på samme måde.

udskrivside