Kimak´s Krydderurte leksikon

Bukkar

Skovmærke, Bukkar Galium odoratum (Linné) Scopoli, syn.Asperula odorata Linné

Beskrivelse:
Skovmærke er en flerårig urt af Krapfamilien (Rubiaceae) med tynd, kroget rod og nøgen, firkantet stilk, der sjældent bliver over 30cm. høj. Bladene er lancetformede og sidder 6-8 stykker i kranse. Blomsterne er hvide med 4 kronblade og tydeligt udviklet griffel, og de to små kugleformede delfrugter er beklædt med hagebørster. Ved tørring frigøres kumarin, og hele planten udsender derfor en kraftig, gennemtrængende duft, der minder lidt om hø.
Blomstringstid:
April-maj.
Udbredelse:
Skovmærke vokser vildt overalt i Europa og Nordamerika, og findes i skove med god muldbund, især bøgeskove. Allerede i det 9. århundrede dyrkedes den af benediktinermunkene både som køkken- og lægeurt.
Dyrkning:
Skovmærke samles i naturen, men man kan også dyrke den i haven enten ved såning eller ved udløbere, der samles i august og plantes i let muldjord (helst fra bøgeskov) i halvskygge.
Indboldsstoffer og virkning:
Skovmærke indeholder kumarin, glykosidet asperulosid, bitter- og garvestoffer, fedt, sukker, fenol og andre stoffer. Den har en gavnlig virkning på fordøjelse og stofskifte, løsner kramper samt virker styrkende og beroligende.
Anvendelse:
Urten indsamles under eller lige efter blomstring og anvendes tørret, da dens vellugt på denne måde kommer mest til udfoldelse. Hvis den er tørret rigtigt, skal bladene være lysegrønne. Lugten er ejendommelig, men meget aromatisk, og den smager bittert-krydret.
Skovmærke kan anvendes i gelé, budding, te og urtelikør samt i den velsmagende skovmærke-punch: 2-3 friske stilke skovmærke med blade overhældes med 1 liter hvidvin og trækker 3 timer ved stuetemperatur. Urterne sies fra, og vinen blandes med champagne (eller anden mousserende vin) og isterninger. Denne punch kan også gøres alkohoifri ved at erstatte vin med mælk, æblemost eller ugæret druesaft. Budding og géle får en pikant smag, hvis man tilsætter skovmærkesaft, og te kan krydres med tørrede blade. I modsætning til andre urter skal skovmærke ikke hakkes; hele urten skal trække en bestemt tid i væske og derpå tages op.
Vigtigt:
Store mængder skovmærke kan give svimmelhed og hovedpine, og kan hos gravide kvinder forårsage fosterskader eller abort.

udskrivside