Kimak´s Krydderurte leksikon

Dild

TILBAGE til INDEX

Dild Anethum graveolens Linné

Beskrivelse:
En etårig urt af Skærmblomstfamjlien (Apiaceae eller Umbelliferae)omkring 1 m. høj. Stænglen er glat med 3-5 gange fjersnitdelte blade med trådformede flige og gule blomster, der sidder i dobbeltskærm. I modsætning til fennikel, med hvem den er nært beslægtet, er frøene nærmest linseformede og flade.
Blomstringstid:
juni-september.
Oprindelse og udbredelse:
Dild hører hjemme i Orienten, fra Iran til Forindien, men dyrkes i dag overalt. På Karl den Stores tid kom dild til Mellemeuropa, men dyrkedes i Sydeuropa allerede fra det 3. århundrede. I det gamle Ægypten anvendtes den især mod hovedpine.
Dyrkning og høst:
Dyrkning af dild er meget nem. Frøene såes i april-maj i rækker med en afstand på 10-20cm og skal kun trykkes ganske let ned i jorden. Man kan så flere gange i løbet af sommeren, så man hele tiden har frisk dild i husholdningen. Dild skal have rigeligt med vand i den første tid efter såningen. Man kan også dyrke planten i kasser eller potter med god havejord. Efter 4-6 uger kan man begynde at klippe af dilden. Planten formerer sig stærkt i haven ved selvsåning.
Indholdsstoffer og virkning:
Alle plantedele indeholder en vellugtende æterisk olie, frøene indtil 4%. Dild stimulerer appetitten, hjælper på luft i maven og er lettere vanddrivende. Den anvendes som beroligende middel ved søvnløshed og mavekneb. Den friske, unge plante er rig på C-vitaminer og mineraler. Hos ammende kvinder fremmer den mælkeproduktionen.
Anvendelse:
Hele planten med undtagelse af roden kan anvendes. Man kan tørre eller fryse dild, men bedst er dog de friske blade. Tørret dild skal opbevares i dåser med tætsiuttende låg.
Frisk dild anvendes meget i det europæiske, asiatiske og amerikanske køkken. I Skandinavien bruges den næsten til alt: agurke-, tomat- og kartoffelsalat, forskellige mayonnaiser, sovs og kryddersmør, til hakket eller kogt kød, ægretter og sulkål. Gravad laks krydres med dild, såvel som krebs, sild og fisk. Dudskærme anvendes til kryddereddike, og mange kvarkanretninger tilsættes gerne dild. I blomstringsperioden er smagen på sit højeste. Hele planten med de endnu modne frø anvendes til syltning af asier, agurker og løg. Smagen er sødligkrydret og frisk. Dild passer sammen med alle friske urter, men må ikke dommere, og bør helst bruges alene. Velegnet til at fryse ned.

udskrivside