copyright

Kimak´s Krydderurte leksikon Krusemynte, Grøn mynte

Krusemynte, Grøn mynte Mentha spicata Linné, syn. M. crispa Wenderoth

Beskrivelse:
Den op til 1 m høje plante ligner i opbygning den foregående pebermynte, blot er bladene krusede, og i stedet for mentol lugter planten stærkt kommenagtigt.
Blomstringstid:
juli-september.
Oprindelse og udbredelse:
Det vides ikke, hvorfra arten stammer, den anses for at være en krydsning mellem rundbladet mynte (M. suaveolens Ehrhard) og grå mynte (M. ion gifolja (Linné) Hudson). I dag dyrkes den især i Middelhavsområdet og i Balkanlandene.
Dyrkning og høst:
Krusemynte formeres vegetativt ved deling af ældre planter, og man kan høste af planten tre gange årligt.
Indholdsstoffer og virkning:
Planten indeholder Ca. 2,5% æteriske olier, som hovedsageligt består af karvon, godt 6% garvestof og små mængder bitterstof. Den virker befordrende på sekretionen i mave- og tarmkanal og har galdedrivende egenskaber.
Anvendelse:
Tørrede blade og unge kviste anvendes i madlavningen. De er grågrønne og lugter kraftigt af kommen. Krusemynte bruges især i Frankrig, Italien og Balkanlandene til bønne-, ærte- og linsesuppe og til stomma-kebab, en ovnret med kød og grøntsager.

Bulgarsk stomma-kebab:
3/4 kg kalve- eller fdrekød, 4 spsk. olie, 2 store løg, 3 spsk. koncentreret tomatpure, 4 grønne peberfrugter, 1 spsk. fint hakket persille, 1 spsk. hakket bønneurt, 1 spsk. frisk, hakket krusemynte, 1 tsk. sød paprika, 1 lille spansk peber, 1 dl tør hvidvin, salt og peber.
Løgene skæres i tynde skiver og varmes i olie, til de er klare. Kødet skæres i små terninger og tilsættes. Peberfrugterne skæres i strimler og blandes med kød og løg. Tomatpuré, urter og krydderier kommes ved, og alt fyldes i en smurt form med hvidvin og evt. lidt olie. Formen tildækkes, og retten står i ovnen ca. 1 time ved 2000 grader. Lidt mere vin skal tilsættes, hvis man bruger magert fårekød. Serveres med flutes eller franskbrød og landvin.

Andre arter:
Foruden pebermynte og krusemynte findes flere andre myntearter, som også formerer sig vegetativt ved udløbere. Alle dyrkede arter er krydsninger mellem forskellige vildtvoksende, og næsten alle myntearter har både krusede og glatte bladformer, så man kan ikke heraf slutte, om det er den ægte krusemynte, man har for sig.

udskrivside