Kimak´s Krydderurte leksikon - Gås

Isop

Isop Hyssopus officinalis Linné

Beskrivelse: Isop er en smuk, flerårig plante af Læbeblomstfamjlien (Lamiaceae eller Labiatae), som bliver Ca. 30-60 cm høj. Stænglen er rank med mørkegrønne, smalle blade og lange blomsteraks med blåviolette, rosa eller hvide blomster. Planten er meget aromatisk og er glimrende føde for bier.
Blomstringstid:
juli-september.
Oprindelse og ildbredelse:
Isop vokser vildt i Centralasien og Middelhavslandene og har fra gammel tid været dyrket i de arabiske lande. I det 10. århundrede bragte benediktinermunkene planten til Europa, og den fandtes i næsten alle klosterhaver.
Dyrkning og høst:
Isop er en meget dekorativ plante både i haven og i altankassen.
Den trives bedst i let, kalkholdig jord og kræver en del varme, men ikke så meget vand. Formering sker ved såning eller deling af ældre planter. Skal planten anvendes frisk, høstes den før blomstring, og skal den bruges tørret, ribbes den for blade, som bredes ud i et tyndt lag og tørrer i skygge.
Indholdsstoffer og virkning:
Isop indeholder æteriske olier, der for det meste består af pinokamfon og pinen, hesperidin (et glykosid), ca. 8% garvestof og farvestoffet hyssopin. De friske blade indeholder store mængder C-vitamin (170 mg i 100 g blade), og planten er god mod appetitløshed, virker befordrende på fordøjelsen og hæmmer bakterier og svedafsondring. Desuden kan den bruges ved forkølelse som undrende middel mod hoste og hæshed.
Anvendelse:
Planten anvendes både frisk og tørret. Blade, der er angrebet af rust, bør ikke indsamles, og veltørret isop skal være grågrøn. Den lugter en smule kamferagtigt og har en svag bitter smag. Den bruges især i Sydeuropa og Orienten, hvor unge blade tilsættes alle former for grøntsagssuppe, til vildt, oksekød og fjerkræ. De finthakkede blade kan også anvendes i kryddersmør, mayonnaise og marinade. Isop indgår som bestanddel i mange krydderiblandinger, og i Orienten fremstilles en let alkoholisk drik af gærede blade, den såkaldte sorbet.

udskrivside