Kimak´s Krydderurte leksikon - Gås

Kanel

Kanel Cinnamomum zeylanicum

Beskrivelse:
Kanel er et 10 til 15 meter højt stedsegrønt træ, og en krydderi, der kommer fra træets inderste bark. Træet gror primært i Sri Lanka, og har lange, ovale blade, der er 7 til 18 cm lange. Blomsterne har en grønlig farve, og en meget utiltalende lugt. Kanelfrugten er et lillat bær på circa 1cm i diameter, der indeholder et enkelt frø.

Udbredelse:
De bedste kanel kommer fra Sri Lanka, hvor træet har hjemme, men det bliver også dyrket i Sumatra, Java, Brasilien og Egypten. Sri Lankansk kanel af god kvalitet er en meget tynd og glat bark, med en lys gul-brun farve, meget stærk, dog blid og rund lugt, og en sød, rund, varm og aromatisk smag. Denne smag kommer fra en aromatisk olie, som opgør op til 1% af kanelbarket.

Indboldsstoffer og virkning:
Det ser ud til, at kanel har en aktiv ingrediens, som er et vandopløseligt polyfenol-stof ved navn MHCP. Dette stof ligner i forbløffende grad insulin og fungerer sammen og parallelt med ”rigtig” insulin inden i blodlegemerne. Tænk på stoffet som en sygeplejerske, der assisterer en læge. Kanel­stoffet og kroppens eget insulin samarbejder om at sænke blodsukkerniveauet.

Anvendelse:
Kanel bliver primært anvendt i madlavning som krydderi, både til desserter og hovedretter, dog mest til søde sager i den vestlige madtradition. Kanel bliver brugt i risengrød, nogle former for chokolade og liquerer, og ofte i retter med æbler. Medicinsk bliver det anvendt som andre flygtige olier, og har haft et ry som en god kur mod forkølelser. Den stærke smag og lugt kommer fra stoffet, cinnamic aldehyde.

Forsøg:
Kanel - livets krydderi er også sundhedens krydderi - og så dufter det pragtfuldt!
Et forsøg foretaget af Human Research Center of USDA og University of California, Santa Barbara, tyder på, at ”dette bemærkelsesværdige krydderi kan forbedre insulinfølsomheden og glucose-stof­skiftet og potentielt modvirke fedme og andre helbredsproblemer som f.eks. diabetes”.
Det ser ud til, at kanel har en aktiv ingrediens, som er et vandopløseligt polyfenol-stof ved navn MHCP. Dette stof ligner i forbløffende grad insulin og fungerer sammen og parallelt med ”rigtig” insulin inden i blodlegemerne. Tænk på stoffet som en sygeplejerske, der assisterer en læge. Kanel­stoffet og kroppens eget insulin samarbejder om at sænke blodsukkerniveauet.
Opdagelsen blev i første omgang gjort ved en fejltagelse af Richard Anderson fra USDA Human Nutrition Research Center i Beltsville, Maryland. ”Vi forskede i almindelige fødevarers indvirkning på blodsukkeret”, siger han til New Scientist’s online nyhedstjeneste i en rapport, der blev offentlig­gjort d. 24. november 2003. ”En af disse fødevarer var den gode, gammeldags æbletærte, som nor­malt er krydret med kanel. Vi regnede med, at den ville have en negativ indvirkning på blodsukke­ret. Men stik mod forventningerne hjalp den”.
Ifølge New Scientist har reagensglasforsøg vist, at MHCP kan efterligne insulin, aktivere hormonets receptorer og arbejde synergistisk med insulin i cellerne.
For at se, om denne effekt også kunne opnås hos mennesker, iværksatte Alam Khan, som var sti­pendiat i Andersons laboratorium, et forsøg i Pakistan. Frivillige forsøgspersoner med Type 2 dia­betes fik enten 1, 2 eller 6 gram kanelpulver pr. dag, indgivet i form af kapsler efter måltiderne.
Alle deltagere reagerede i løbet af nogle få uger med en reduktion i blodsukkerniveauet på i gen­nemsnit 20% i forhold til kontrolgruppen. Hos nogle kunne man endog iagttage, at blodsukkeret faldt til et normalt niveau. Stofskiftet syntes også at gå i vejret, hvilket satte kroppen i stand til at omdanne sukker til umiddelbart tilgængelig celleenergi i stedet for at blive ”aflejret” som potentiel energi i form af fedtdepoter.
Kanelet har yderligere gode egenskaber, lyder det i online-rapporten. ”Hos de frivillige forsøgsper­soner var kanelet i stand til at reducere blodets indhold af fedtstoffer og ”dårligt” (LDL-) kolesterol. Begge dele styres til dels af insulin. Og ved laboratorieforsøg har kanel været i stand til at neutrali­sere de såkaldte frie radikaler og ødelægge de kemiske stoffer, som findes i forøgede mængder hos diabetikere”.
Et klinisk forsøg offentliggjort i Diabetes Care, et tidsskrift, der udgives af American Diabetes Association.
Fakta om kanel
Kanel er et af verdens ældste krydderier. Det blev anvendt i oldtidens Kina for ca. 4.000 år siden til behandling af en lang række lidelser, bl.a. influenza og ledegigt. Desuden har det vist sig at have følgende virkninger:
* Kræfthæmmende
* Svampe- og mikrobedræbende
* Betændelseshæmmende
* Antioxidant
* Kolesterol nedsættende

Det er desuden et fremragende krydderi til madlavning - og det giver en vidunderlig duft.

Kanel Kanel stænger Støt kanel

udskrivside