Kimak´s Krydderurte leksikon - Gås

Kepaløg - Skalotteløg - Perleløg

Kepaløg, Rødløg Allium cepa Linne
Skalotteløg Allium ascalonicum Linné
Perleløg Allium sativum Linné subsp. ophioscorodon (Link) Holub

Beskrivelse:
Løg hører til Liljefamilien (Liliaceae). I Mellemeuropa dyrkes især følgende arter:
- Kepaløg (Allium cepa), af hvilket der findes utallige kultiverede arter af forskellig form, farve og størrelse. Formerer sig ved såning eller stikling (stikløg).
- Skalotteløg (Allium ascalonicum) minder meget om rødløg, men har små, sammensatte løg. Formeres ved sideløg.
- Perleløg (Allium subsp. ophioscorodon) er sandsynligvis en variant af det dyrkede hvidløg. Danner små, hvide, skinnende løg med pikant smag. Formeringen er vegetativ.
Oprindelse:
Løg stammer oprindeligt fra Centralasien, men kom på et tidligt tidspunkt til Middelhavsområdet. Skalotte kommer fra Sydvestasien og har navn efter den palestinensiske by Askalon, hvorfra det kom med korsfarerne til Europa.
Dyrkning og høst:
Løg foretrækker let muldjord, ikke friskgødet, men gerne blandet med kompost. Løget kan høstes mens det er ungt, og planten endnu er grøn, eller man kan vente, til løget er modent og først tage det op, når toppen er gul. Små løg kan drives frem om vinteren i urtepotter på et varmt lyst sted.
Indholdsstoffer og vlrkning:
Løg indeholder talrige biologisk værdifulde stoffer som protein, sukker, kalium, kalcium, fosfor, jern fluor, svovl, C-vitaminer (l0-l5 mg i 100 g løg), B-vitaminer, pantoten- og nikotinsyre og karotin. Af alle løgarter er skalotte rigest på æteriske olier. Løg irriterer lever og bugspytkirtel, men har en gavnlig virkning på skjoldbruskkirtel og hjerte, virker nerveberoligende og orme drivende og kan forebygge forkølelse.
Anvendelse:
Som krydderi anvendes mest frisk løg eller den unge plante. Man kan dog også bruge tørret løg, løgpulver eller løgekstrakt.
Løg er det grundlæggende krydderi i alle kødretter, suppe, salat, syltede eller kogte grøntsager, sovs, paté, brød og marinade. Det optræder i de fleste krydderiblandinger og tilsætninger. I det italienske, franske, arabiske, ungarske og spanske køkken bruges det ofte kogt som grøntsag.
Skalotte, der er stærkere i smagen end det almindelige løg, anvendes især i det franske, russiske og amerikanske køkken.
Perleløg er et lille fintsmagende løg, der gerne anvendes som garniture. Ofte syltes det i eddike sammen med kapers, esdragon, peber og hvidløg.

udskrivside