Kimak´s Krydderurte leksikon - Gås

Kommen

Kommen Carum carvi Linné

Beskrlvelse:
Kommen er en to- eller flerårig urt af Skærmblomstfamilien (Apiaceae eller Umbelltferae). Den bliver 30-100 cm høj og har fjersnitdelte blade med tværstillede hovedafsnit. Blomsterne er hvide eller rødlige og sidder i skærme uden hylsterblade. Ved modning deler frugten sig i to aflange korn, de kendte kommenfrø.
Blomstringstid:
maj-juli.
Udbredelse:
Kommen findes vildtvoksende på marker og enge overalt i Europa, i Nordvestafrika og visse dele af Asien. De vigtigste dyrkningsområder er Holland, Ægypten, Sovjetunionen, Tyskland, Polen, Bulgarien, Rumænien, Marokko, Canada og Tjekkoslovakiet.
Høst:
Kommenfrø indsamles bedst i juni måned tidligt om morgenen. Planten dyrkes sjældent herhjemme.
Indholdsstoffer og virkning:
Kommen har et ret stort indhold af æterisk olie (3-6,5%), hvis hovedbestanddel er carvon og limon, og det er herfra den karakteristiske smag og lugt kommer. Desuden indeholder planten protein, sukker og pentosan. Kommen virker fordøjelsesbefordrende, krampeopløsende og stimulerende på appetitten.
Anvendelse:
De grønne blade kan bruges i stedet for persille, men ellers er det mest frøene, der anvendes. Kommen er et af de ældste krydderier, vi kender. Planten kom til Danmark kort efter istiden og dyrkedes i middelalderen både som krydderurt og lægeplante. Nogle steder anvendtes den som trolddomsurt, der skulle skræmme onde ånder bort. I vore dage bruges kommenfrø som krydderi til både mad og drikke. Mest kendt herhjemme er vel kommensnaps, men kommen bruges også til ost, pølse, brød og kødretter. Desuden kan roden anvendes i supper. Kommen har en ret dominerende smag og passer defor godt sammen med løg, hvidløg og cayenepeber, men i forbindelse med andre krydderier skal man være lidt tilbageholdende med doseringen.
Vigtigt:
Kommenfrø skal opbevares i mørke glas med tætsiuttende låg og bør først stødes i morter umiddelbart før brug.

udskrivside