Kimak´s Krydderurte leksikon - Gås

Kvan

Kvan Angelica archangelica Linné, syn. Archangelica officinalis Hoffmann

Beskrivelse:
En flerårig urt af Skærmblomstfamilien (Apiaceae eller Umbelliferae), der kan blive fra i til 2 1/2 m høj. Stænglen er rørformet, tyk og nuet, bladene 2-3 gange fjersnitdelte og blomsterne små, gule eller grønlige i dobbeltskærm. Ved modning kløves den aflange, gullige frugt i to deifrugter.
Blomstringstid:
juli-august.
Oprindelse og ndbredelse:
Kvan stammer fra de nordlige dele af Asien og kom til Skandinavien fra Mellemeuropa i det 14. århundrede. Findes på strandbredder og langs åløb. I Grønland regnes de unge stængler og bladstilke for en stor delikatesse, og bevis for, at kvan dyrkedes herhjemme i gammel tid, har vil bynavnet Vanløse = kvan-eng.
Dyrkning og høst:
Kvan foretrækker godt gennemgravet, fugtig, lermuldet jord og en del sol. Frøene såes i november eller december, senest i februar, da de ikke kan spire uden først at have fået lidt frost. Frugten høstes i august, de unge blade om foråret, urten i blomstringsperioden og roden tages op i september eller oktober. Kvan er meget vanskelig og langsommelig at tørre, temperaturen må ikke overstige 35 grader.
Indboldsstoffer og virkning:
De vigtigste indholdsstoffer er æterisk olie (med kumarin), furokumarin, bitterstoffet angelicin, garvestoffer og organiske syrer. Kvan virker befordrende på både appetit og fordøjelse og stimulerer desuden afsondringen af mavesaft og har en gunstig virkning på peristaltikken.
Anvendelse:
Det er først og fremmest roden, der anvendes, og den tages op i andet vækstår. Men også resten af planten finder anvendelse, bl.a. i Grønland, som før omtalt. Alle plantedele har en stærkt krydret duft og skarp, lidt bitter smag. I middelalderen anvendtes kvan som brækmiddel ved forgiftninger. I vore dage bruges kvan i likør- og sukkervarefremstillingen. Frugt og blade benyttes lejlighedsvis i sovs, suppe og salat. Roden benyttes som desodoriserende middel i likørfremstilling og findes også i urte-teblandinger, hvor den virker vanddrivende og fordøjelsesfremmende. Større mængder kvan kan være sundhedsfarlige.
Vigtigt: Nogle mennesker er overfølsomme overfor kvanrod, som i forbindelse med solens ståler kan fremkalde udslæt, såkaldt photodermatose.
Andre arier:
I Nordeuropa findes en variant, der udvikler små frugter. Den er ret saltholdig og forekommer langs kysterne i brakvandsområder.

udskrivside