Kimak´s Krydderurte leksikon - Gås

Laurbær

Laurbær Laurus nobilis Linné

Beskrivelse:
Laurbær er et uhyre langsomt voksende træ af Laurbærfamilien (Lau-raceae), der under gunstige forhold kan blive op til 20 m højt. Bladene er stedserønne, mellem 5 og 10 cm lange med karakteristisk bølget kant. De små gule eller hvide blomster sidder i tætsammentrængte blomsterstande og udvikler rødblå stenfrugter.
Blomstringstid:
marts-april.
Oprindelse og udbredelse:
Laurbærs hjemsted strækker sig fra Middelhavsområdet østpå til Sortehavskysten. Træet dyrkes bl.a. i Italien, Grækenland, Sovjetunionen, Frankrig, Spanien, Portugal og Guatamala.
Dyrkning og høst:
Træet trives bedst i varme egne med kystklima. Man kan dog også dyrke små planter i urtepotter, og der stilles ikke særlige krav til jorden. Bladene kan tidligst høstes efter to års forløb, og de skal tørre udbredt i tynde lag på et skyggefuldt sted.
Indboldsstoffer og virkning:
Bladene indeholder æterisk olie, hvis vigtigste bestanddele er cineol, eugenol og geraniol, desuden glykosider og bitterstoffer, som virker gavnlig på fordøjelse og appetit. Af frugten udvindes laurbærolie, der anvendes til medicinske formål.
Anvendelse:
De tørrede laurbærblade, der anvendes som krydderi, skal være lysegrønne, hele og bøjelige. Hvis bladene er brunlige og sprøde, er de for gamle.
Laurbær har været kendt og anvendt lige siden oldtiden, ikke blot som krydderi, men også som udmærkelsestegn, idet digtere, sangere og sejrherrer i olympiske lege blev kronet med en krans af laurbær, noget vil øvrigt også kender i vore dage inden for visse sportsgrene.
I dag bruges de tørrede hele eller knuste blade især til oksekød, postej, suppe og syltning. Laurbærblade benyttes endvidere som ingrediens i mange krydderiblandinger, ikke mindst den kendte franske bouquet garni, og i marinader. Bladene skal koge med fra starten, men anvendes sparsomt, 1 blad til 4 portioner. De opbevares bedst i mørke glas med tætsluttende låg, og bør ikke gemmes mere end et års tid.

udskrivside