Kimak´s Krydderurte leksikon - Gås

Merian

TILBAGE til INDEX

Merian Majorana hortensis Moench, syn. Origanum majorana Linné

Beskrivelse:
En et- eller flerårig urt af Læbeblomst familien (Lamiaceae eller Labiatae) med op til 60 cm høj, stærkt grenet stængel og ovale, svagt behårede blade. rosafarvede eller hvide blomster sidder samlet i små ovale aks, omgivet af mørke dækblade. Frugten er en lille, nøddeagtig spaltefrugt. Som krydderurt dyrkés fortrinsvis etårige planter.
Blomstringstid:
juli-oktober.
Oprindelse og udbredelse:
Merian kommer oprindeligt fra det østlige Middelhavs område, men har siden det 16. århundrede været dyrket overalt i Europa. De gamle grækere og romere anvendte den som lægeplante og tilberedte bl.a. elskovsdrikke af urten. I vore dage dyrkes den især i Mellem- og Sydeuropa samt i Nordafrika og Ægypten.
Dyrkning og høst:
Etårig merian såes på friland i varmere egne, men herhjemme må den forkultiveres i drivhus eller urtepotte og udplantes, når frosten er gået af jorden, i let, kalkholdig jord. Planten kan høstes 2-3 gange om året, første gang, når planten er ca. 6-8 cm høj. Planten tørrer i skygge, og blade og blomster klippes af. Flerårig merian er en lav buskvækst, som er meget dekorativ ikke mindst som stenhøjsplante. Formering sker ved deling af ældre planter eller stiklinger, og også af denne kan man høste et par gange om året.
Indholdsstoffer og virkning:
Merian indeholder 2-3% æterisk olie, 1% garvestof foruden bitterstoffer og andre stoffer. Den virker fordøjelsesbefordrende, vanddrivende og beroligende, og på grund af garvestofindholdet er den velegnet krydderi til tunge, fede retter.
Anvendelse:
Den tørrede urt, skal være lys grågrøn og uden træagtige stængeldele, når den anvendes som krydderurt. I frisk tilstand kan den bruges som suppevisk. Merian har en fin, krydret smag og bruges til fisk, ægretter, urtesuppe, postej, sam menkogte retter, lammekød og fjerkræ. Den bruges også til fremstilling af pølser og kaldes derfor ofte pølseurt. Den anvendes alene sammen med salt og peber eller i mindre mængder med timian, salvie og rosmarin. I tørret tilstand kan den holde sig i op til et år.

udskrivside