Kimak´s Krydderurte leksikon - Gås

Pebermynte

TILBAGE til INDEX

Pebermynte Men tha x piperita Linné

Beskrivelse:
Den flerårige, krydrede kulturplante af Læbeblomstfamilien (Lamiaceae eller Labiatae) er en krydsning mellem vandmynte (M. aquatica Linné) og grøn mynte (M. spicata Linné). Den er steril og breder sig hurtigt ved over- og underjordiske udløbere. Den op til 90 cm høje stængel har stilkede, ovale eller lancetformede, grønne eller røde blade. Blomsterne er lyslilla og sidder i tragtformede kroner.
Blomstringstid:
juli-september.
Udbredelse:
Pebermynte dyrkes i mange lande, først og fremmest England og Nordamerika, men også i Frankrig, Italien, Grækenland, Nordafrika og Sovjetunionen.
Dyrkning og høst:
Formeringen foregår udelukkende vegetativt ved deling af ældre planter eller ved udløbere. Pebermynte skal have fugtig, næringsrig muldjord og halvskygge. Høsten kan foregå flere gange om året, bedst lige før blomstring og helst midt på dagen, hvor indholdet af æteriske olier er størst. Planterne tørres hurtigt i skygge i temperatur på ikke over 35 grader. Da planten formerer sig så kraftigt, anbefales det at dyrke den i kasser eller lignende, så man ikke får hele haven sat til med pebermynte.
Indholdsstoffer og virkning:
Bladene indholder op til 2,5% æteriske olier, bl.a. bestående af mentol, Ca. 5% garvestof, bitterstof og flavonoider. Pebermynteblade virker opløsende på kramper i mave- og tarmkanal, hindrer luft i maven, dulmer nervøse mavelidelser og siges desuden at stimulere kønsdriften.
Anvendelse:
Som krydderi anvendes de friske eller tørrede blade eller unge kviste. De lugter ret stærkt af mentol og har en frisk, krydret smag. Veltørrede blade skal være grønne. Mest kendt er nok det engelske køkkens berømte - eller berygtede -myntesovs, men også lammesteg, stegt lever, fjerkræ og salater krydres med mynteblade. De indgår som bestanddel i talrige franske, italienske og spanske krydderiblandinger og bruges sammen med salvie, isop, bønneurt og esdragon til hakket kød og farsretter. I Nordamerika anvendes pebermynte foruden i madlavning også til utallige andre ting, bl.a. som smagsstof i mundvand, tandpasta, sukkervarer og likør.
Ved længere tids opbevaring mister bladene deres smag og bør derfor højst gemmes et år.

udskrivside