Kimak´s Krydderurte leksikon - Gås

Rejnfan

TILBAGE til INDEX

Rejnfan Tanacetum vulgare Linné

Beskrivelse:
Reinfan er en op til 1 1/2 m høj ugrenet, næsten glat, aromatisk, flerårig plante af Kurvblomstfamilien (Asteraceae eller Compositae). Bladene er to gange fjersnitdelte med tandede flige. De gule blomster sidder i store skærme og mangler randblomster. Hele planten lugter stærkt kamferagtigt og smager bittert-krydret. På mange virker lugten ret frastødende.
Blomstringstid:
juli-september.
Udbredelse:
Rejnfan findes overalt i Europa og de tempererede egne i Asien. Den forekommer i markskel, ved vejkanter og i rydninger.
Dyrkning: Rejnfan dyrkes undertiden i haven, men kendere påstår, at den vildtvoksende plante er langt mere aromatisk. Tidligere fandtes den hyppigt i klosterhaver, hvor den dyrkedes som lægeplante.
Indboldsstoffer og virkning:
Rejnfans vigtigste indholdsstof er æterisk olie, der består af thujon, men den indeholder også bitterstoffet tanacetin, harpiks og voks. I små mængder virker den stimulerende på appetitten, og den kan også bruges ved forstuvninger og reumatiske lidelser. Før i tiden anvendtes den som giftstof, ved balsamering af lig og som tekstilfarvestof.
Anvendelse:
Tidligere anvendtes den stærkt aromatiske plante i husholdningen som krydderi til lammekød og vildt. I en tid, hvor man ikke kendte til køleskabe, var plantens stærkt krydrede lugt fortrinlig til at skjule, at kødet »havde en tanke«. Også i dag bruger vi krydderier og krydderurter, men det er for at skjule, at maden overhovedet ingen smag har, især dybfrosne og færdiglavede retter.
Rejnfan bruges desuden i kager og buddinger, men herhjemme kendes den vist kun som smagstilsætning i brændevin.
Som lægemiddel anvendtes den i gamle dage ved mavelidelser, og den var især god at have ved hånden, når man efter festen igen begyndte at fylde i sig.
Vigtigt:
Rejnfan i større mængder er giftig.

udskrivside