Kimak´s Krydderurte leksikon - Gås

Rose

Rose Rosa species

Beskrivelse, udbredelse og dyrkning:
Rose er en opret eller klatrende buskvækst af Rosenfamilien (Rosaceae) med ulige fjersnitdelte blade. Blomsten består af fem rosa, røde, gule eller hvide kronblade, og frøene er omgivet af et blomsterbæger, det velkendte hyben. Rosen findes udbredt over hele den nordlige halvkugle.
Blomstringstid:
maj-juli.
Hunderose (Rosa canina Linné) er den almindeligste vilde rose herhjemme. I madlavningen kan anvendes hybenfrugten og de hvide eller mørkt rosafarvede kronblade.
Rynket rose (Rosa rugosa Thunberg) anvendes herhjemme især som hegnsplante. Den stammer fra østasien og har mørkt rosarøde blomster og store, runde hyben, der er megét c-vitaminrige. De anvendes både i husholdningen og i levnedsmiddelindustrien.
Damascener-rose (Rosa damascena Miller) er sandsyndligvis en krydsning af R. gallica og R. centifoha. De glinsende blade er behårede på undersiden, og de svagt rosa eller hvide blomster er samlet i dobbelte klaser. Denne rose stammer muligvis fra Asien eller Syrien og har været dyrket i Europa i mange hundrede år. Af blomsten udvindes rosenolie og rosenvand, som også kan anvendes som krydderi.
Høst:
Hyben samles i september-oktober, renses for frø og tørres.
Indholdsstoffer og virkning:
Hyben indeholder op til 3% C-vitamin, karotin, B-vitamin, garvestof, citron- og æblesyre, sukker og slim. De stimulerer appetitten, virker vanddrivende og styrkende og forhindrer blødninger i hårkarrene.
Anvendelse:
Hyben anvendes desværre meget lidt i den almindelige husholdning, som oftest bruger man kun at sylte hyben, men det er et stort arbejde at rense frugterne for frø, og mange viger derfor tilbage for at lave dette tidkrævende, men delikate og vitaminrige syltetøj. I visse helsekostforretninger kan man købe en slags pasta, der er lavet af friske hyben, og den kan anvendes til vildtretter og -sovs. I Tyskland fremstilles en fortrinlig bitter, der er destilleret af hybensaft, den såkaldte »Gratte Cul«.
Rosenblade bruges især i Orienten til kogt frugt og bagværk, eller til fremstilling af roseneddike og rosenhonning. Herhjemme anvendes de til rosengelé. Rosenvand benyttes til den orientalske »Pilaff«, en risret med fårekød, og nogle bruger også at røre safran ud i rosenvand og krydre maden med denne opløsning.

Gratte Cul sauce:
1 1/2 dl fløde, 1 1/2 dl hvidvin, 1 kryddernellike, sukker, citronsaft, 2-3 tsk. koncentreret tomatpuré, 1 spsk. hybenpasta, peber.
Vinen koger med nellike ved svag varme, til ca. 1/3 er fordampet. Tomat, hyben, lidt sukker og et par dråber citronsaft tilsættes, og sovsen koger ind til ca. 3/4. Jævnes med fløde og smages til med lidt peber. Anvendes til vildtretter.

udskrivside