copyright

Kimak´s Krydderurte leksikon - Gås Safrankrokus

Safrankrokus Crocus sativus Linné

Beskrivelse:
Safrankrokus er en løgvækst af Irisfamilien (Iridaceae). Hvert år fornyes den underjordiske stængelknold, og den nye knold sidder oven på den gamle, der er dækket af brune trævlerester. Planten sørger selv for ved rodforkortning, al knolden ikke rager op over jorden. De grønne, linieformede blade har to dybe furer på undersiden. I modsætning til vores almindeligste forårsbebuder, krokus, blomstrer safran først om efteråret. Blomsten er violet og starter som et langt rør, der deler sig i seks kronblade. I midten sidder en lang griffel med tre orangefarvede støvfang.
Blomstringstid:
oktober-november.
Oprindelse og udbredelse:
Safrankrokus er en steril kulturplante, der ikke forekommer vildtvoksende. Den er nært beslægtet med vild krokus (Crocus cartwrightianus Herbert), der findes i Ægæerhavområdet, og hvorfra safrankrokus har bredt sig til Indien og Kina.
Høst:
Safran høstes om efteråret i de tidlige morgentimer. Det kræver stor øvelse at skære de eftertragtede støvfang og griflen af, og disse lægges til tørre i solen eller tørres kunstigt. For hver ha. dyrket område kan man i første vækstår udvinde 6 kg safran og i de følgende år helt op til 20 kg om året. Det er overordentligt bekosteligt at dyrke safran, og det kræver megen arbejdskraft. Jo mindre safran, der kommer på markedet, desto mere stiger prisen - og jo mere prisen stiger, desto mere erstattes safran af andre krydderier.
Indboldsstoffer:
Safran indeholder bitterstoffet picrocrocin, det gule farvestof crocin og en vellugtende æterisk olie. På grund af den høje pris har det været fristende at forfalske safran, som ofte blandedes med tørrede plantedele fra andre blomster, f.eks. blomsterkurve fra saflor (Carthamus tinctorius Linné) og derpå solgtes som ægte safran.
Anvendeke:
Safran har fra ældgammel tid været anvendt som krydderi, lægemiddel, parfume og farvestof. De ældste dyrkningsområder findes i Sydfrankrig og Spanien. Fønikiske brude bar bryllupsklæder, der var farvet med safran, og grækere og romere anvendte det både i mad- og drikkevarer og tillagde det store, helsebringende egenskaber.
Verdens dyreste krydderi bruges i madlavningen til at krydre og farve suppe (bouil-labaisse), sovs, risretter og bagværk. Safran kan anvendes sammen med alle krydderurter, der benyttes i Middelhavsområdet, og skal opbevares mørkt og tørt.

Kaukasisk fåresuppe:
1/2 kg fårekød (bov eller nakke),1/2 fl. rødvin, 2 fed hvidløg, 2 løg, 1 spsk. smør, 1/2 tsk. safran, 2 tsk. eddike, 2 æggeblommer, 1/2 dl fløde, salt, peber, korianderblade, persille.
Kødet koger i rødvin med de hele hvidløgsfed i ca. 45 min. Løgene hakkes fint og snurrer i smør, til de er klare. Kødet tages op, og løgene hældes i suppen, der smages til med safran, eddike, salt og peber, og suppen jævnes med fløden. Kødet lægges atter i, og retten serveres med korianderblade og hakket persille.

udskrivside