Kimak´s Krydderurte leksikon - Gås ">

Sar

Sar Satureja hortensis Linné

Beskrivelse:
En etårig, 20-3O cm høj urt af Læbeblomstfamilien (Lamiaceae eller Labiatae) med træagtig, rigt forgrenet stængel og smalle, lancetformedé blade med små duftkirtler. De små blomster er hvide eller violette, og frugten er en lille nød.
Blomstnngstid:
juni-september.
Oprindelse og udhredelse:
Sar stammer fra det østlige Middelhavsområde. Planten har været kendt siden oldtiden og kom i det 9. århundrede til Europa. Den dyrkes overalt i Sydeuropa, i England, Frankrig, Sovjetunionen og Nordamerika både som køkkenurt, læge- og prydplante.
Dyrkning og høst:
Sar er en taknemmelig plante, der kan dyrkes i mager jord i urtepote, altankasse eller et varmt sted i haven. Frøene såes om foråret og er gerne et par uger om at spire. Høsten foregår i juni eller juli, lige før planten blomstrer, og den tørres hurtigt ved kunstig varme, der ikke må overstige 35 grader.
Indholdsstoffer og virkning:
De vigtigste indholdsstoffer i sar er æterisk olie og garvestof. Den virker betændelseshæmmende, hindrer luft i maven og modvirker diarre.
Anvendelse:
I husholdningen anvendes de friske eller tørrede kviste og blade. Veltørret sar skal være stærk grøn, lugte krydret og smage lidt i retning af peber. Planten kan bruges som erstatning for peber.
Sar bruges som krydderi til fedt flæsk, til bønne- og ærtesuppe, sammen med timian til rød- og hvidkål, i forskellige former for salat, til vildt, byggrød, tomatsovs og suppe samt til svamperetter. En kylling bliver ikke ringere, hvis man krydrer den indvendigt méd friskhakket sar, lader den stå koldt et par timer, drysser med karry eller ingefær og salt, og derefter steger den på grillen. Til 4 portioner beregnes 1 frisk sarstængel eller 1 tsk. tørret pulver. Den skal ikke koge med, men først tilsættes den færdige ret. Sar er en vigtig ingrediens i den bulgarske krydderiblanding »Tschubritza« (se under Bukkehorn).
Andre arter:
Herhjemme kender vi bedre den flerårige vintersar (Satureja montana Linné). Den stammer fra Sydeuropa og anvendes lige som sar, mens den i haven er en dekorativ stenhøjsplante.

udskrivside