copyright

Kimak´s Krydderurte leksikon - Gås Selleri

Selleri Apium graveolens Linné

Beskrivelse:
Selleriplanten er toårig og hører til Skærmblomstfarnilien (Apiaceae eller Umbelhferae). Det første år dannes blade og som regel også rodknold, mens blomst og frugt først dannes næste vækstår. Bladene er enkelt fjersnitdelte med store savtakkede afsnit og kan undertiden være rødlige. De gullige blomster sidder i dobbeltskærme med stråler af forskellig længde. Frugterne er næsten kuglerunde med tykke ribber.
Blomstringstid:
juni-september.
Oprindelse og udbredelse:
Den dyrkede selleri stammer fra en vildform (A.g. var. graveolens), der vokser i Europa, Asién og Afrika på sumpet og saltholdig bund. Knoldselleri (A.g. var. rapaceum de Candolle) og blad- eller blegselleri (A.g. var. duice) er kulturformer, der dyrkes overalt. I det gamle Ægypten, Grækenland og Rom kendte man selleri og anvendte bladene i madlavningen, og i dag benyttes den over hele verden som grøntsag, krydderurt og lægeplante.
Dyrkning:
Selleri kan såes i kasser eller potter indendørs allerede i februar eller marts, og planten kan enten anvendes som frisk grønt eller som stikling til senere udplantning. Man kan også dyrke den frem af små knolde, der lægges i potter i januar eller februar. På friland udplantes selleri i maj i tung, næringsholdig lerjord. Blegselleri er en kulturform med tykke, saftige bladstilke, som bleges ved tildækning med jord.
Indholdsstoffer og virkning:
Selleriblade er rige på C-vitaminer (100 mg i 100 g) og indeholder desuden karotin, protein, mineraler (især fosfor og jern>, æterisk olie, plantehormoner og glykosider (apim). Knolden indeholder pyrin, æterisk olie, glysid, protein, apim, kolin, Bl-, B2- og C-vitaminer samt en nikotinsyreamid og mineraler (kalcium, natrium, magnesium og fosfor). Selleri virker vanddrivende, nervestyrkende, appetitvækkende og siges at kunne bruges som afrodisiakum (kønsdrift-stimulerende middel). Er et meget velegnet krydderi til diabetikerkost.
Anvendelse:
I husholdmngen anvendes friske eller tørrede blade, frisk eller tørret rodknold og frøene. Bladene beholder den grønne farve, hvis de er tørret rigtigt. De bruges lige som tørret rodknold stødt eller malet, mens frøene også kan anvendes hele. Desuden benyttes den friske, unge plante, som er meget velsmagende.
Selleriblade anvendes overalt i Balkanlandene samt i England, Frankrig og Amerika. Smagen minder en del om persille, og tilsat i små portioner fremhæves de øvrige krydderurter i maden.
Selleriplante, -frø og -blade tørres og males og anvendes i en lang række krydderiblandinger til suppe, sovs og kødretter. Den tørrede plante kan også blandes med salt og anvendes som krydderi ved bordet (sellerisalt). Den friske urt bruges i suppe, sovs, marinade, tomatsaft og salat samt til farsretter og lever. Tørrede selleriblade skal opbevares køligt og mørkt.
Blegselleri anvendes især i salater og som tilbehør til ost.

udskrivside