Kimak´s Krydderurte leksikon - Gås

Sort kommen

TILBAGE til INDEX

Sort kommen Nigella sativa Linné

Beskrivelse:
En etårig urt af Ranunkelfamilien (Ranunculaceae) med 15-40 cm høj opret stængel og fjersnitdelte blade med trådformede afsnit. De hvide eller gule bægerblade er blårøde med grønne pletter i kanten, og kronbladene er omdannet til dobbeltlæbede, langstilkede honningkirtler. Frugten er en kapsel med indbyrdes sammenvoksede frugtblade og lange grifler.
Blomstringstid:
maj-september.
Oprindelse og udbredelse:
Sort kommen stammer fra Sydvestasien og forekommer i de sydlige dele af Europa som ukrudt i marker, men dyrkes også, først og fremmest i Orienten.
Dyrkning og høst:
Sort kommen såes om foråret i velbehandlet jord. Frugtkapslen høstes, så snart den er moden, gerne i august-september, og frøene rystes ud. På samme tid kan man også samle frø fra vilde kommenplanter.
Indholdsstoffer og virkning:
Sort kommen lindrer kramper og virker vand- og galdedrivende. Den hindrer luft i maven og øger mælkeproduktionen hos ammende kvinder. Den indeholder fede olier, 1,5% æterisk olie, melanthin og andre saponiner, garvestof, bitterstoffet nigellin og et alkaloid, damascenin.
Anvendelse:
Som krydderi anvendes kun de små sorte, trekantede frø. De smager først bittert, senere stærkt peberagtigt, og lugten minder om muskatnød. De forhandles under navnene sort kommen og damascenerkommen. De benyttes især i de østlige Middelhavslande og Orienten, fortrinsvis til brød og som erstatning for peber, men også i fede retter med fårekød, i gærdeje og bagværk. Herudover har sort kommen ikke større betydning som krydderi og anvendes i andre lande kun til medicinske formål.
Vigtigt:
Da sort kommen ikke irriterer maveslimhinden, kan den anvendes i diætkost i stedet for peber. Den skal dog kun bruges i små mængder, da den indeholder melanthin, en stærk fiskegift, som i større portioner også kan være giftig for både mennesker og dyr.
Andre arter:
En nært beslægtet art, den etårige damascenerkommen (Nigella dama-scena Linné) dyrkes ofte som prydplante på grund af sine kønne blomster, og den kendes herhjemme nok bedre under navnet »Jomfru i det grønne«.

udskrivside