copyright

Kimak´s Krydderurte leksikon - Gås Sort peber

Sort peber Piper nigrum Linné

Beskrivelse:
Sort peber er en tropisk slyngplante af Peberfamilien (Piperaceae). Den kan undertiden blive helt op til 15 m høj, og både stamme og grene er knudrede og forsynet med luftrødder. De langstilkede blade er hjerteformede, og blomsterne sidder i 8-10 cm lange akslignende frugtstande. De først grønne, senere røde og til sidst sorte bær er på størrelse med en ært, og hver frugtstand rummer mellem 20 og 30 frø, der er omgivet af en tynd skal. Sort peber blomstrer hele året.
Oprindelse og udbredelse:
Sort peber stammer egentlig fra Malabarkysten, og er i dag udbredt over hele det tropiske område i Asien og dyrkes desuden på Antillerne og i Brasilien.
Dyrkning og høst:
Formeringen sker vegetativt ved stiklinger, og man kan først høste af planten i det tredie vækstår. Peberplanten har en levetid på omkring 25-30 år. Frugten høstes to gange årligt, og høsttidspunktet afhænger af, om man vil have sort eller hvid peber.
Indholdsstoffer og virkning:
Sort peber indeholder en stærktsmagende harpiks, æterisk olie, fytonsider og alkaloidet piperin, som irriterer slimhinderne og virker fordøjelsesbefordrende. Små mængder peber har en gunstig indflydelse på mavens funktioner og stimulerer også hjertet, mens peber i store mængder ikke er særlig sundt.
Anvendelse:
Sort og hvid peber er forskellige modningsstadier af frugten på den samme plante. Sort peber er de umodne frugter, der plukkes, så snart de underste bær i akset begynder at blive røde. Frugten bredes ud og tørres ved kunstig varme. De tørrede frø er mørkebrune eller sorte og stærkt rynkede. En særlig delikatesse er umodne, grønne bær, syltet i eddike eller lagt i saltlage. Disse bær beholder deres farve og forhandles som grøn peber.
Høster man de modne frugter, fjernes frugtkødet ved at skylle bærrene i rindende vand en uges tid, og man får herved hvid peber, der ikke er nær så stærk som sort peber.

Næst efter salt er peber vort mest anvendte krydderi, og kornene bruges både hele og knuste, ikke mindst i mange krydderiblandinger. Hvid peber bruges fortrinsvis til svinekød, fjerkræ, fisk, kartoffelmos og lys sovs. Sort peber passer bedre til oksekød, sammenkogte retter, muslinger og suppe, mens grøn peber især egner sig til grulretter, tomatsuppe og krydrede sovse og er meget pikant til fjerkræ. Peber passer sammen med alle krydderier, undtagen cayennepeber, chilli og paprika. Malet peber mister hurtigt sin aroma og bør derfor opbevares hel.

udskrivside