Kimak´s Krydderurte leksikon - Gås

Soya

Soya Glycine max (Linné) Merrill

Beskrivelse:
Soya, en etårig plante af Ærteblomstfamilien (Fabaceae), kan blive fra 30 til 200 cm høj og er dækket med små, rødbrune hår. De lilla, rosa eller hvide blomster sidder i klase, og frugten er en 25-80 mm lang skulpe (bælg).
Blomstringstid:
juni-september.
Oprindelse og udbredelse:
Det vides ikke, hvorfra denne uhyre nyttige plante stammer, men muligvis er den en videreudvikling af den østasiatiske Glycine soja Siebold & Zuccarini. Den dyrkedes hvppigst i Japan og Kina, men i nyere tid har kulturen bredt sig over hele verden, og i Europa findes den især på Balkanhalvøen.
Indboldsstoffer og virkning:
De modne frø indeholder ca. 40% protein, 25-30% kulhydrat, 2% lecitin, 20% fedt, vitaminer og enzymer. Næringsværdien i 1/2 kg soyamel svarer til 27 hønseæg eller 1 1/4 kg oksekød. For nogle år siden påvistes et stof, cytelin, i soyabønner, som menes at have en gavnlig virkning på åreforkalkning.
Anvendelse:
Soyabønnens betydning for menneskeheden er enorm på grund af dens store proteinindhold. Soyabønner forarbejdes til forskellige produkter bl.a. soyamel, soyamælk, soyaolie, soyaost, soyasovs og soyakager, lecitin og foderstoffer. De unge skud kan anvendes som grøntsager.
I Det fjerne østen, specielt Kina og Japan, anvendes soya i første række som grøntsag og krydderurt. I Kina, hvor planten har været dyrket længe før vor tidsregning, erstatter soyabønner kød, mælk og grøntsager og er desuden råstof for fremstilling af farver, lakker, medikamenter ja, endog sprængstoffer. Overalt i østasien anvendes den sunde soyaolie i madlavningen.
De unge soyaspirer er fortrinlige til salat med olieeddike dressing og kan anvendes som grøntsager på samme måde som f.eks. asparges.
Soyasovs er et pikant bordkrydderi, som benyttes meget ikke alene i Asien, men overalt på kloden, og den er næsten uundværlig til fremstilling af kinesiske retter. Den tyktflydende, mørkebrune sovs forhandles i flasker eller lerdunke, og dens lidt salte, krydrede smag minder om suppekrydderi. Den laves på grundlag af soyabønner og hvedemel tilsat forskellige smagsstoffer, og lige som vin og cognac bliver den bedre, hvis den får lov at lagre nogen tid.
Krydret kineserkød: V2 kg kød (svin, okse, fdr eller fjerkræ), salt, 2 spsk. svine- eller andefedt, 3 spsk. vin, 2 spsk. soyasovs, i knivspids stjerneanis, peber, sukker, glutami-nat (det tredie krydderi). Kødet skæres i tynde skiver, brunes i fedt og saltes. En sovs af vin, soyasovs sukker og de øvrige krydderier hældes over, og alt snurrer under svag varme, til kødet er mørt. Rør jævnligt. Når retten er færdig, køles den af, kødet skæres i tynde strimler og serveres koldt med en sprød salat af kinakål.

udskrivside