Kimak´s Krydderurte leksikon - Gås

Stjerneanis

Stjerneanis Illicium verum Hooker

Beskrivelse:
Stjerneanis er et stedsegrønt, stærkt forgrenet træ, der hører til Magno-Ijeordenen (Magnoliaceae). Den har glatte grene med grålig bark, og de bleggrøngule blomster er meget stærktduftende. Frugten består af 6-10 brune, træagtige bælge, der sidder i stjerneform omkring midteraksen og springer op ved modning.
Oprindelse og udbredelse:
Stjerneanis stammer fra Sydkina, hvor den også dyrkes osm kulturplante. Desuden dyrkes den i Japan, på Philippinerne og enkelte andre tropelande. Navnet Stjerneanis kommer af frugtens stjernelignende udseende og den anisagtige aroma.
Indholdsstoffer og virkning:
Stjerneanis lugter af anis og har en sødligt-krydret smag, der er mildere end rigtig anis. Den indeholder mindst 5% vellugtende, æterisk olie, der hovedsagelig består af anethol.
Anvendelse:
Det krydderi, der forhandles som stjerneanis, er den tørrede frugtbælg. Af denne udvindes den æteriske stjerneanisolie, der anvendes i likør- og parfumeindustrien samt til smagsstof i forskellige former for medicin, til urtete og i sirup. Tidligere anvendtes den også som beroligende og styrkende middel. Frøene og bælgen anvendes især i den asiatiske madlavning. I Europa anvendes den først og fremmest som tilsætning til bagepulver, til kompot, blommemos og lign. Stjerneanisolie kan bruges lige som anis (se denne). I østen benytter man den gerne som krydderi til svine-, gåse- og andesteg, og den passer godt sammen med peber, nellike, fennikel, kanel og ingefær. Den bør først males umiddelbart før brug og kan holde sig i op til 3 år.

Kinesisk svineskank:
Ca. 1/2 kg svineskank, 1 løg, 2 fed hvidløg, 2 spsk. olie, 2 spsk. tørrede svampe, 2 spsk. soyasovs, 1 knivspids stærk paprikapulver, ingefær og karry, 1 bælg stødt stjerneanis, 2 peberfrugter, 1 porre, 1 tomat, glutaminat (det tredie krydderi), salt.
Kødet skæres i tynde strimler og brunes hurtigt i olie. Finthakket hvidløg og løg i skiver tilsættes. Snurrer til løgene er klare. Grøntsagerne snittes fint og tilsættes sammen med tomat, svampe og soyasovs. Retten snurrer under låg i ca. 30 min. og serveres med løse ris.


Andre arter:
Illicium religiosum er hjemmehørende i Kina og dyrkes i Japan som kulturplante omkring templerne. Frugterne minder meget om ægte stjerneanis, men er giftige.

udskrivside