Kimak´s Krydderurte leksikon - Gås

Vanilie

Vanille Vanilla planifolja Andrews

Beskrivelse:
Vanille er en flerårig, tropisk slyngplante af Gøgeurtfamilien (Orchida-teae) med kødfuld, nøgen, valseformet stængel, der kan blive flere meter høj. Planten hæfter sig fast ved hjælp af de lancetformede blade, ved skuddene eller de hvide luftrødder, der erstatter normale jordrødder. De æblegrønne blomster sidder i rigtblomstrende klaser i bladhjørnerne. Inde i blomsten sidder et eneste støvblad, hvis blomsterstøv kun kan nåes af en bestemt slags bier af slægten Melipona. Disse bier, der kun findes i vanillens hjemlande (Florida, østmexico og Brasilien) besørger bestøvningen. I kultur må planten bestøves manuelt. Hvis bestøvningen er lykkedes, udvikler frugt knuden en smal, 16-30 cm lang kapsel, der er fyldt med en grødagtig masse. I denne masse ligger talrige småbitte, rynkede frø, hvoraf de færreste er spiredygtige. Hele frugten forhandles efter passende forarbejdning som »vanillestang«.
Udbredelse:
Vanillekulturen er meget gammel og har bredt sig fra Mexico til andre tropiske områder som Brasilien og Paraguay, men det vigtigste dyrkningsområde ligger på Madagaskar, der står for 80% af verdensproduktionen.
Høst:
Når frugten er gullig, er høsttidspunktet inde. Den fuldmodne, brune frugt revner, så den grødagtige, aromatiske masse flyder ud, og så er vanillen værdiløs. Den umodne frugt hverken smager eller lugter af ret meget. Vanillens specielle, aromatiske duft udvikles først ved efterbehandling af frugterne, som bredes ud til tørring i solen og derefter dækkes til natten over. De dyrkede vanilleplanter er betydeligt mere aromatiske end de vildtvoksende.
Indboldsstoffer:
Vanilles skønne aroma stammer fra stoffet vanillin, der først fremkommer ved efterbehandling af frugten. Første klasses vanille indeholder mellem. 2,5% og 4,5% vanillin. Desuden forekommer heliotropin, men kun i ringe mængder.
Anvendelse:
I husholdningen anvendes vanille som stænger, pulver, vanillesukker (med mindst 25% vanille) eller som ekstrakt. Den sødlige, pikante smag passer godt til grødretter, frugtmos, flødeis, budding, kagecréme, punch og kakao samt til likør.
Vanille kan bruges i alle retter med sukker og går godt sammen med kanel, ingefær og nellike. Vanillestænger skal opbevares tørt og lufttæt og må ikke ligge sammen med andre krydderier. Vanille anvendes i stor udstrækning i sukkervareindustrien og til likørfremstilling, og for chokoladeindustrien er det simpelt hen det vigtigni krydderi.
De gamle aztekere brugte vanille ikke alene som krydderi, men også som lægemiddel. De mente, at vanille styrkede hjertet, overvandt angst og træthed og gav sundhed og kræfter.

udskrivside