copyright

Kimak´s Krydderurte leksikon - Gås Vild merian

Vild merian Origanum vulgare Linné

Beskrivelse:
Vild merian af Læbeblomstfamilien (Lamiaceae eller Labiatae) ligner meget den nærtbeslægtede ægte merian. Den er flerårig, 30-80 cm høj med kantet, ofte rødlig stængel og ovale, svagt prikkede og hårede blade. De røde blomster er samlet i små, ovale aks, som sidder i skærme. Merian er en god bifoderplante med en meget behagelig duft.
Blomstringstid:
juli-september.
Oprindelse og udbredelse:
Merian findes udbredt over hele Europa og de tempererede egne i Asien og Amerika. Den forekommer på solrige bjergskråninger, i skovrydninger og langs gærder, og dyrkes i Spanien, Italien, Frankrig, Grækenland og Mexico. Planten spillede i gamle dage en stor rolle både som læge- og krydderurt. Man mente, at den beskyttede mennesker og dyr mod sygdom, og den skulle være et ufejlbarligt middel til at genvinde tabt kærlighed hos ægtefællen. Hvad det sidste angår, ligger det nu nok lidt tungt, for i Asien anvendtes den ofte som antafrodisiakum, dvs. et middel, der nedsætter kønsdriften.
Dyrkning og høst:
Merian samles i naturen i slutningen af juli. I haven skal den helst stå i kalkrig jord på et solrigt sted, og den er meget dekorativ som stenhøjsplante. Formering foregår bedst ved deling af ældre planter. Når planten blomstrer, høstes bladene eller det øverste af stænglen.
Indholdsstoffer og virkning:
Merian stimulerer appetitten, er galdedrivende og modvirker betændelse. Den indeholder en del garvestof, som forhindrer diarré og er derfor god som krydderi til fede spiser.
Anvendelse:
Bladene eller hele planten kan anvendes tørret. Bladene skal være grågrønne og smage bittert, hvis de er tørret rigtigt. I Middelhavslandene, Mellem- og Sydamerika bruges både friske og tørrede blade, og de smager lidt stærkere end ægte merian. De bruges som krydderi til retter med tomat, pizza, auberginer og courgetter, kartoffelsuppe og sammenkogte retter. Merian passer sammen med alle Middelhavsurter og skal koge med for at give det fulde udbytte.

Kreoler-gryde:
250 g brune ris, 1/2 g kogt bacon eller pølse, 1 stort løg, 1 fed hvidløg, 1/2 kg tomater, 1 lille spansk peber, 2 grønne peberfrugter, 1 tsk. paprika, 1 tsk. merian, 3 spsk. olie, salt og peber.
Risene koges som til almindelige løse ris. Løget skæres i skiver og snurrer i olie uden at tage farve. Hvidløg, spansk peber, tomater og peberfrugter skæres i småstykker og tilsættes. Smag til med peber, salt og merian og lad det hele koge svagt. Kødet skæres i terninger, brunes i olie og blandes i sammen med risene.
Retten bliver bedst, hvis den står og trækker et par timer.

udskrivside